Verdensborger

At være verdensborger handler ikke om at rejse meget

mathiasbak — Thu, 28 Apr 2011 19:39:04 +0000

Mange tror at hvis bare man har rejst verden rundt femogfyrre gange og backpacket i hele asien, så er man en verdensborger. Det er man ikke. Der er mange mennesker der hvert evigt eneste år glæder sig til at læse rejsekatalogerne. De surfer ofte efter rejser på nettet, nå ja, og så snakker de oftest om rejser med deres veninder. Det er også fint, men lad os nu ikke gøre det til mere end det er! Det er okay at tage sydpå for at slappe af, men indrøm at du gør det for at komme væk fra hverdagen. Du har ikke mænget dig med den fremmede kultur, medmindre du selv har gjort et forsøg på det. Mange regner med at lære nye sider ved sig selv. Det er der dog også mange der gør. Især fordi vi kommer i det der “ferie-mood”, når vi er ude og rejse. Vi slapper mere af og fordi vi er et fremmed sted, har vi ikke på samme måde en facade oppe. Vi tager altså bedre imod mødet med den nye kultur.

Det at vi regner med at blive mere kulturelle af at rejse, stammer også fra gamle dage. I fortiden, før vi havde live-kommunikation på tværs af kontinenterne og landegrænser, var den fysiske rejse en brændende nødvendighed. Som tidligere nævnt, er det dog ikke en selvfølge at vi bliver verdensborgere af at rejse. Hvordan jeg ved det? Tjo, jeg kigger da bare på facts. Danskerne har aldrig rejst mere eller brugt flere penge på at rejse, alligevel ser vi i dag et stadig stigende fremmedhad. Vores udlændingepolitik har aldrig været strengere.

“Jamen jeg backpacker, jeg møder folk på jorden, jeg må da være en verdensborger”. Øhh og hvad så. De fleste backpackere er ikke bedre en turister der rejser til Mallorca eller Ibiza. De rejser stortset altid steder hen hvor de kan møde andre backpackere. Deres rejsen rundt, er ikke andet end spil for kullisen. De rejser rundt i de samme asiatiske lande, og de bærer det samme forbaskede tøj. Når de kommer hjem igen, fortæller de sikkert også de samme historier. Når de rejser rundt, interesserer de sig ikke engang synderligt meget for den asiatiske kultur, den kultur de backpacker rundt for at finde.

Per Vers og Ole Omkvæd har lavet en sang om verdensborgere.

mathiasbak — Sat, 23 Apr 2011 19:30:03 +0000

Har du hørt Per Vers sang om verdensborgere?

Per Vers har lavet den sammen med Ole omkvæd.
Den har det geniale omkvæd:

“Jeg er en verdensborger med hjertesorger
jeg brænder ikke for Dannebrog
jeg brænder for at danne bro”

Per Vers og Ole Omkvæd kommer elegant ind på skotsk whisky, cubansk rom og italienske sko.

Måske kende du allerede sangen, for enhedslisten har også brugt den i deres valgkamp.

Hvad er en verdensborger?

mathiasbak — Mon, 27 Dec 2010 20:35:15 +0000

Verdensborger har en række af forskellige betydninger, oftes henvises der til en person, som forkaster traditionelle geografiske og nationale statsborgerskaber. Et tidligt eksempel på denne følelse kan findes i Sokrates, der sagde, “Jeg er ikke en athensk, eller en græsk, men en borger i verden.”. Den tamilske digter, Kaniyan Poongundran skrev, “For os alle byer er en, alle mænd vores pårørende”.
I moderne til har den Amerikanske politiske filosof Thomas Paine erklæret, “Mit land er verdens, er alle mænd mine brødre og min religion er at gøre godt.”
Verdensborgerskab er blevet fremmet af fornemme folk fra Walter Cronkite, Garry Davis, der har boet i 60 år som borger i ingen nation, kun verden. Davis grundlagde World Service Authority i Washington, DC, der udsteder verdens pas til verdensborgere.
I 1956 grundlagde Hugh J. Schonfield Commonwealth af verdensborgere, senere kendt under sit Esperanto navn “Mondcivitan republik “, som også udstedte et verden pas.

Globaliseringens tabere

mathiasbak — Sun, 26 Dec 2010 22:53:52 +0000

1. Hvad er årsagen til, at mange ulande opleverer, at globaliseringens fordele går uden om dem?

Den hovedsagelige grund til globalisering skyldes industrialisering, lige siden 1945, altså efter anden verdenskrig, er man begyndt med at lave sammenslutninger mellem landene i verden, til fordel for handel og forhindring af krigsførelse.

Når man ser på globalisering økonomisk ser man meget på handel og industri. Danmark f. eks, er jo et land som har en meget bred handelslinie, vi importere og eksportere jo flere tusinder varer her i landet. Men Niguragua har derimod ikke en nær så bred handelslinie, de har kun få vigtige handelsvarer. Dette er kaffen et godt eksempel på og de er dermed stærkt påvirket af hvordan verdensmarkedet for kaffe udvikler sig. Derudover modtager de ikke landbrugsstøtte i landet ligesom vi gør i EU, derfor mener de ikke at det fri marked eksisterer og at Nicaragua umuligt kan konkurrere med vesten. Det synes jeg er en stor gang fis, selvfølgelig kan de det. Hvis Nicaragua havde lyst, kunne de selv lave statsstøtte. Det nytter ikke noget at græde over at de andre lande har et par enkelte fordele. Nicaragua har f.eks. en gigantisk fordel. Hvis vi ser på deres arbejdsløn. Man kan selvfølgelig ikke bare udregne løn efter BNP pr. indbygger, men det kan give en rigtig god indikation, her er Nicaraguas BNP pr. indbygger 2.300$, hvorimod den er 32.200$ i Danmark. Deres BNP pr. indbygger er altså 14 gange lavere og dette giver dem altså en gigantisk konkurrence fordel. Hvis vi anslår at BNP pr. indbygger og arbejdsløn følges ad, kan en landmand fra Nicaragua altså bruge 14 gange så lang tid og stadig tage samme pris for varen. Hvis landmændene fra Nicaragua forventer at få samme løn eller samme pris for sin vare som landmanden i EU, er det selvfølgelig klart at de føler at globaliseringens fordele går uden om dem. Måske de forventede at globaliseringen udelukkende ville være positivt for dem. Det er den selvfølgelig ikke. Når vestlige lande laver investeringer i et andet land, gør de det udelukkende for at optimere deres egen profit.

Daniel Nunez der er medstifter og formand for landbrugsorganisationen UNAG indtil 2002, giversin vurdering af globaliserings indflydelse på Nicaragua. Han mener at globaliseringen har skabt øget fattigdom i landistikterne. Han mener at markederne i Latinamerika, Asien og Afrika er åbne overfor varer fra USA og Europa, men at de ikke er åbne overfor varer fra Nicaragua. På grund af dårlige politiske strategier for udvikling og selvstændig økonomisk politik, er regeringen styret af Verdensbanken og Den internationale valutafond. Denne problematik går igen i mange andre ulande. Nicaragua har mange muligheder, men på grund af disse årsager er det svært for ulandene at få fremgang og kunne konkurrere med de rige lande. Nicaragua er åbent for import fra USA og Europa, men hvis de skal eksportere til disse lande, bliver de mødt af en toldmur. Dette ser jeg igen som deres eget problem, det er et lands regerings opgave at sørge for de bedste betingelser for sine borgere og hvis en regering ikke beskytter et hjemmemarked, gør de ikke en ordentlig opgave for at beskytte hjemmemarkedet. Det er desværre nødvendigt for EU med toldmure, medmindre vi vil have en gigantisk arbejdsløshed fordi tingene kan produceres 14 gange billigere i Nicaragua.

Problemet i Nicaragua er at de ikke beskytter deres hjemmemarked. Eksempelvis er det billigere at købe mælkepulver fra USA end rigtig mælk. Dette er selvom de selv producerer god kvalitetsmælk. De sekundære erhverv er vigtige i Nicaragua, men meget af industrien er kontrolleret af de multinationale selskaber. De er kun i landet for at maksimere deres profit og derfor udnytter de ulandenes billige arbejdskraft og tager ikke forbehold for landets problemer. Det Nicaragua her mangler er mere kontrol og en stærkere fagbevægelse, ville også kunne hjælpe på problemerne.

I 1980’erne kom der en tro i ulandene på at frihandel var vejen til udvikling. De ville specialisere sig i eksport eller arbejdskraft. på grund af ulandenes små markeder, har de valgt at eksportere råvarer for at finansiere import af maskiner og andet udstyr. Dette har gjort dem afhængige af udviklingen på de internationale råvaremarkeder. Dette er temmelig problematisk fordi priserne på råvarer svinger.

Ulandene er altså under præs og formår ikke at beskytte sig selv. Dette fører til at de føler sig udsatte i globaliseringen. De er ikke i stand til at gøre sig konkurrencedygtige, selvom de har store fordele i forhold til i-landene.

2. Hvordan kan ulandene i højere grad inddrages og drage fordel af globaliseringens positive sider?

For at ulandene kan være positivt inddraget i globaliseringen, er de nødt til at foretage forandringer. De må prøve at beskytte deres egne markeder og så er de nødt til at samarbejde mere. Man skal undgå korruption og den støtte de får, skal bruges mere strategisk. Dette kræver meget fra befolkningen, de skal nemlig deltage aktivt for at man får et godt demokrati.

Det vil være en fordel vis de forøger samarbejdet med de andre latinamerikanske lande, de vil som en helhed stå meget stærkere overfor USA og EU. Det er ikke realistisk at tro at i-landenes handels barrierer bliver ophævet lige foreløbigt og det skal Nicaragua ikke basere deres udvikling på.