1. Hvad er årsagen til, at mange ulande opleverer, at globaliseringens fordele går uden om dem?

Den hovedsagelige grund til globalisering skyldes industrialisering, lige siden 1945, altså efter anden verdenskrig, er man begyndt med at lave sammenslutninger mellem landene i verden, til fordel for handel og forhindring af krigsførelse.

Når man ser på globalisering økonomisk ser man meget på handel og industri. Danmark f. eks, er jo et land som har en meget bred handelslinie, vi importere og eksportere jo flere tusinder varer her i landet. Men Niguragua har derimod ikke en nær så bred handelslinie, de har kun få vigtige handelsvarer. Dette er kaffen et godt eksempel på og de er dermed stærkt påvirket af hvordan verdensmarkedet for kaffe udvikler sig. Derudover modtager de ikke landbrugsstøtte i landet ligesom vi gør i EU, derfor mener de ikke at det fri marked eksisterer og at Nicaragua umuligt kan konkurrere med vesten. Det synes jeg er en stor gang fis, selvfølgelig kan de det. Hvis Nicaragua havde lyst, kunne de selv lave statsstøtte. Det nytter ikke noget at græde over at de andre lande har et par enkelte fordele. Nicaragua har f.eks. en gigantisk fordel. Hvis vi ser på deres arbejdsløn. Man kan selvfølgelig ikke bare udregne løn efter BNP pr. indbygger, men det kan give en rigtig god indikation, her er Nicaraguas BNP pr. indbygger 2.300$, hvorimod den er 32.200$ i Danmark. Deres BNP pr. indbygger er altså 14 gange lavere og dette giver dem altså en gigantisk konkurrence fordel. Hvis vi anslår at BNP pr. indbygger og arbejdsløn følges ad, kan en landmand fra  Nicaragua altså bruge 14 gange så lang tid og stadig tage samme pris for varen. Hvis landmændene fra Nicaragua forventer at få samme løn eller samme pris for sin vare som landmanden i EU, er det selvfølgelig klart at de føler at globaliseringens fordele går uden om dem. Måske de forventede at globaliseringen udelukkende ville være positivt for dem. Det er den selvfølgelig ikke. Når vestlige lande laver investeringer i et andet land, gør de det udelukkende for at optimere deres egen profit.

Daniel Nunez der er medstifter og formand  for landbrugsorganisationen UNAG indtil 2002, giversin vurdering af globaliserings indflydelse på Nicaragua. Han mener at globaliseringen har skabt øget fattigdom i landistikterne. Han mener at markederne i Latinamerika, Asien og Afrika er åbne overfor varer fra USA og Europa, men at de ikke er åbne overfor varer fra Nicaragua. På grund af dårlige politiske strategier for udvikling og selvstændig økonomisk politik, er regeringen styret af Verdensbanken og Den internationale valutafond. Denne problematik går igen i mange andre ulande. Nicaragua har mange muligheder, men på grund af disse årsager er det svært for ulandene at få fremgang og kunne konkurrere med de rige lande. Nicaragua er åbent for import fra USA og Europa, men hvis de skal eksportere til disse lande, bliver de mødt af en toldmur. Dette ser jeg igen som deres eget problem, det er et lands regerings opgave at sørge for de bedste betingelser for sine borgere og hvis en regering ikke beskytter et hjemmemarked, gør de ikke en ordentlig opgave for at beskytte hjemmemarkedet. Det er desværre nødvendigt for EU med toldmure, medmindre vi vil have en gigantisk arbejdsløshed fordi tingene kan produceres 14 gange billigere i Nicaragua.

Problemet i Nicaragua er at de ikke beskytter deres hjemmemarked. Eksempelvis er det billigere at købe mælkepulver fra USA end rigtig mælk. Dette er selvom de selv producerer god kvalitetsmælk. De sekundære erhverv er vigtige i Nicaragua, men meget af industrien er kontrolleret af de multinationale selskaber. De er kun i landet for at maksimere deres profit og derfor udnytter de ulandenes billige arbejdskraft og tager ikke forbehold for landets problemer. Det Nicaragua her mangler er mere kontrol og en stærkere fagbevægelse, ville også kunne hjælpe på problemerne.

I 1980’erne kom der en tro i ulandene på at frihandel var vejen til udvikling. De ville specialisere sig i eksport eller arbejdskraft. på grund af ulandenes små markeder, har de valgt at eksportere råvarer for at finansiere import af maskiner og andet udstyr. Dette har gjort dem afhængige af udviklingen på de internationale råvaremarkeder. Dette er temmelig problematisk fordi priserne på råvarer svinger.

Ulandene er altså under præs og formår ikke at beskytte sig selv. Dette fører til at de føler sig udsatte i globaliseringen. De er ikke i stand til at gøre sig konkurrencedygtige, selvom de har store fordele i forhold til i-landene.

For at ulandene kan være positivt inddraget i globaliseringen, er de nødt til at foretage forandringer. De må prøve at beskytte deres egne markeder og så er de nødt til at samarbejde mere. Man skal undgå korruption og den støtte de får, skal bruges mere strategisk. Dette kræver meget fra befolkningen, de skal nemlig deltage aktivt for at man får et godt demokrati.

Det vil være en fordel vis de forøger samarbejdet med de andre latinamerikanske lande, de vil som en helhed stå meget stærkere overfor USA og EU. Det er ikke realistisk at tro at i-landenes handels barrierer bliver ophævet lige foreløbigt og det skal Nicaragua ikke basere deres udvikling på.