Drop-in møde om Verdensborger. Martin fra Verdensborger holdet vil være til stedet i Tinghuset mellem kl. 14 og 16. Kig ind forbi til en snak om konfirmation og Verdensborger.
Teenagere møder i dag et stærkt konkurrenceorienteret samfund, der stiller store krav til os alle – og med klima, krig, flygtninge, ulighed og stress oveni, kan det hurtigt blive en uoverskuelig cocktail. Måske er det ikke så underligt at mistrivsel spreder sig blandt de unge. Vi synes de unge fortjener den bedst mulige forberedelse til livet som lidt mere voksen. Derfor har vi udviklet et alternativt konfirmationskoncept, der er meget mere end blot en nonfirmation. Vi kalder det Verdensborger.
Forløbet er baseret på 8 emner.
Verdensborger's 8 emner
1: Sluk for støjen
– om hverdagens og teknologiens mange distraktioner.
2: Hvem er du?
– om at mærke os selv og vores grænser.
3: Hvor er du?
– om verden og vores økosystem.
4: Hvem er de?
– om relationer og samfund.
5: Hvad skaber du?
– om kreativitet og kreative processer.
6: Hvad siger du?
– om ærlig og autentisk kommunikation.
7: Hvad tror du på?
– om det at tro på noget og hvad det kan være.
8: Hvordan fester du?
– om det sociale liv og alle dets fristelser.
Åben infodag
Verdensborger inviterer dig hermed til et åbent arrangement, hvor Martin fra Verdensborger teamet vil fortælle meget mere om forløbet og svare på dine spørgsmål. Du kan komme og gå som det passer. Hele familien er velkommen.
Læs mere om Verdensborger.